Vi-Senior har fået en ambassadør

Præsentation af Karin Gaardsted

Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Det glæder os at kunne meddele at Vi-Senior fra 1. maj er så priviligeret at have fået en ambassadør i egenskab af Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Karin Gaardsted.

Karin er kendt for sin sociale indstilling, og én af hendes mærkesager er, at vi skal bekæmpe ensomhed både blandt unge og ældre. Samvær og oplevelser med andre betyder rigtig meget for os alle sammen, så vi ikke føler os så alene.

Karin er bosiddende i Viborg, og hun har hele sit liv arbejdet med børn og unge. Hun er uddannet folkeskolelærer, og hun har undervist mange udlændinge i dansk – også vietnamesere! Nu er hun i Folketinget og er altså med til at lave lovgivning for alle, der bor i Danmark.

”At få lov til at være ambassadør for Vi-Senior er en ære for mig”, fortæller Karin Gaardsted, ”og de erfaringer, som Vi-Senior har gjort i Århus og i Odense, vil jeg gerne bringe med ind på Christiansborg. Det kan være en inspiration for andre. Jeg vil glæde mig til at komme og besøge én af søndagsaktiviteterne og lære deltagerne bedre at kende”.

Vi kan forvente, at Karin vil komme til et af vores søndagsaktivitet og hilse på Vi-Seniorerne. Sluttelig vil Vi-Senior endnu engang sige tak til Karin for at ville tage denne opgave og vise os denne interesse, som har stor betydning for os.

Spread the love
Scroll to top