Om Vi-Senior

Baggrund

I Vi-Senior har vi fokus på, hvad det betyder at blive gammel i et andet land, end det man er vokset op i løsrevet fra alt det, man kender og ikke har samme adgang til eksisterende fællesskaber på grund af sproglige og kulturelle barrierer samt helbredsmæssige problemer.

Vi ønsker at fremme livskvaliteten og sundheden blandt ældre etniske minoriteter fra 60+ og har siden 2016 arbejdet for at skabe meningsfulde fællesskab samt attraktive tilbud, der appellerer til målgruppen.

Vores første spæde skridt med vietnamesiske ældre fra 2016 - 2018 er dokumenteret ved vores idékatalog Appetit på livet- inspiration til nærende ældrefællesskaber, udgivet i forår 2018. Idékataloget er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn og lagde den første grundsten i vores formidlingsarbejde samt udbredelse af Vi-Senior konceptet, så det når ud i en bredere kulturel kontekst. Du kan læse mere om dette under Trivselsagenter.

 

Formål

Vi-Senior starter op med det primære formål at øge de ældres livskvalitet og sundhed ved at styrke deres sociale netværk på tværs af religiøse og politiske overbevisninger. Det gør vi ved at etablere et sted, hvor de ældre kan mødes med nogen, som de deler historie, kultur, sprog, traditioner, fælles interesser og erindringer med.

Sekundært handler det om at bygge bro til lokalsamfundet og hjælpe dem til aktivt medborgerskab.

Aktivitet

Blandt Vi-Seniors aktiviteter kan nævnes søndagskaraoke, hytteture, sommerfest, julefest og højskoleophold, hvor de samtidig får øget kendskab til dansk kultur og traditioner.

Styrkelse af den enkelte og fællesskabets kapacitet afspejler sig ved deres centrale rolle i formidling af vietnamesisk kultur i form af sang, dans og madlavning. De bringer således kulturelle oplevelser ud til borgerne, der hvor de er; på plejehjem, lokalcentre, børnehaver, vejfest og kulturelle arrangementer.

I forhold til forebyggelse af ensomhed har dette en stor betydning, da de ældre bliver set, hørt og anerkendt for det, som de kan og har med sig i deres bagage.

Værdi

  • Vi arbejder ud fra en ressourcebaseret tilgang og interesserer os for plustilstanden, altså hvad der giver livskvalitet og får folk til at trives.
  • Vi tror på, at stærke relationer er afgørende for de ældres mentale sundhed og livskvalitet.
  • Fællesskabet danner afsæt for sundhedsrelaterede aktiviteter, hvor mental og fysiske udfoldelser tænkes sammen og tager afsæt i målgruppens interesse, behov og forudsætninger.
  • Vores pædagogiske tilgang samt blik for målgruppens ressourcer er en væsentlig faktor til at mobilisere målgruppen samt styrke deres handlekompetencer og motivere dem til aktiv deltagelse i samfundet.
  • Vi går med små skridt, men vi bevæger os og skaber små forbedringer, der gør en forskel for vores ældre.

 

Del
Scroll to top