Jo ældre man bliver, jo mere sårbar bliver man også. Det gælder især for ældre minoriteter, der bor i Danmark, men aldrig har lært det danske sprog eller har dårlig adgang til kulturen og fælles- skaberne. De kan sidde tilbage med en følelse af at være glemt og isoleret.
Selv blev jeg mødt med åbne arme og hjerter, da jeg kom til Danmark for 32 år siden. Det er jeg taknemmelig for, og det vil jeg gerne give videre. Da jeg oprindeligt er fra Syrien, har jeg to kulturer i mig, og er godt egnet til at hjælpe i mit lokalområ- de som trivselsagent. Derfor sprang jeg også ind i Dungs projekt, så snart jeg hørte om det.
Gennem forløbet som trivselsagent har jeg fået værktøjer, jeg skal bruge efter sommerferien til at hjælpe aramæiske kvinder og mænd og generelt folk fra Mellemøsten, der primært bor i Tilst, Fry- denlund og Hasle. Jeg vil hjælpe dem til at komme ud, være sociale, lave aktiviteter, og vise dem, at der er andre i samme situation.
De ældre har brug for at blive taget i hånden af en, der lytter og forstår deres behov. Det er vigtigt for mig at have hjertet med og hjælpe med kærlighed. Ikke som et slags arbejde, hvor det gavner en selv. Jeg mener selv, at jeg har evnerne til at skabe tillid og tryghed og være inviterende som en ven. Det er nødvendigt ved eksempelvis mænd fra Mellem- østen, der kan have meget svært ved at stå frem og bede om hjælp.
Jeg føler en pligt og et ansvar for at give tilbage til det samfund, der har givet mig så meget. Med mine nye værktøjer drømmer jeg om at blive et bindeled mellem isolerede ældre og mellem dansk og syrisk kultur. Jeg har selv opstartet min egen forening, der hedder “Bryd Ensomheden” (brydensomheden. dk), hvor jeg vil gøre en forskel og hjælpe andre ind i fællesskabet og ind i samfundet. At jeg kan hjælpe andre, det gør også mig glad. Jeg drømmer også om at blive en slags ambassadør for de andre, der giver dem motivation til selv at kunne hjælpe.
