Filmen om Trivselsagenter – en ny vej til opsporing af ensomhed blandt ældre minoriteter er en del af erfaringsopsamlingen fra Sundhedsstyrelsens pulje “Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre”. Sundhedsstyrelsen har fra 2019-2021 støttet 30 projekter til forebyggende indsatser imod ensomhed hos ældre. Ved erfaringsopsamlingen oktober 2021 er der udarbejdet centrale indsigter på tværs af projekterne, en case samling samt fire film fra udvalgte projekter. I denne film får man indblik i, hvordan tosprogede ressourcestærke frivillige klædes på til at skabe netværk og fællesskaber blandt etniske ældre med samme sprog og kultur. Sproget og kulturen vendes fra at være en hæmsko til en styrke i vejen ud af isolationen.